Fredag 9., lørdag 10. og søndag 11. februar 2018

Hvorfor udstille på CAMPING 2018?

Hvorfor udstille på CAMPING 2018 AALBORG?

Vi forventer i lighed med de seneste års campingmesser mellem 10.000 og 15.000 gæster fra hele Nordjylland, herfra kommer ca. 90%, men gæster fra andre egne af landet er også velkomne. Den seneste messe i 2016 blev besøgt af 12.338 personer (fredag 2.235, lørdag 5.159, søndag 4.944) hvilket er en lille stigning i forhold til messen i 2014, som blev besøgt af 11.778 personer.

CAMPING 2018 AALBORG er afgjort det mest økonomiske og mest effektive medie, hvis I vil skaffe jer nye kunder og emner og dyrke dem I kender. Her kan I se hinanden i øjnene og handle på stedet.

Vi bestræber os på, at messens udstillere repræsenterer et højt fagligt og professionelt niveau og at de således sammen kan skabe den unikke synergi som altid har kendetegnet campingmesserne.

Foruden primært mange kommercielle udstillere byder vi i lighed med tidligere års messer velkommen til en række non kommercielle udstillere - interesseorganisationer, foreninger, klubber, videncentre m.v. Udstillere som i den grad medvirker til at styrke synergi og tiltrækningskraft.

Sceneprogrammet 2018 vil i omfang komme til at matche 2016-udgaven. VIGTIGT: Vi bestræber os på under planlægningen af sceneaktiviteterne, at de enkelte indslag kun varer mellem 15 og 20 minutter. Vi vil ikke binde gæsterne til scenen. Det er udstillerne vi ønsker de skal besøge. Det er hos dem der handles. Sceneaktiviteterne skal supplere og tiltrække - ikke forstyrre!


CAMPING 2016 AALBORG i tal

  • 92% var generelt tilfredse med messen.
  • 97% vurderede at de 12.338 besøgende omfattede deres målgruppe.
  • 86% fik opfyldt sine forventninger, hvad angår kontakter til potentielle emner.
  • 38% noterede op til 50 potentielle emner med henblik på opfølgning. 11% noterede over 50 emner. Bemærk: 51% af udstillerne deltog ikke for at optage ordrer.
  • 48% fik konkrete ordrer på messen.
  • 78% af 2014-udstillerne sagde konkret "ja" til at deltage på CAMPING 2018 AALBORG
  • 22% var positivt indstillede mht deltagelse på CAMPING 2018 AALBORG

Lidt flere tal fra messen i 2016...

  • 94% af de besøgende er voksne, 6% er børn
  • 89% af de besøgende bor i Nordjylland, fordelt på følgende kommuner:

42% Aalborg
12% Hjørring
10% Frederikshavn
9% Jammerbugt
8% Brønderslev
6% Rebild
5% Vesthimmerland
5% Mariagerfjord
2% Thisted
1% Morsø


Var I med på CAMPING 2016 AALBORG?
Var I udstiller på 2016-messen, vil I ca. maj/juni 2017 automatisk modtage et tilbud om gentegning af jeres stand på CAMPING 2018 AALBORG.

Dette vil tage udgangspunkt i tilsvarende standareal som I havde i 2016 med mindre vi i mellemtiden har fået nye ønsker fra jer.

Ved I allerede nu, at I ønsker ændringer vedrørende jeres stand - nyt areal, andre dimensioner- anden placering m.v. - eller er der andre forhold I ønsker at drøfte, vil vi bede jer kontakte Niels Søndergaard eller Lasse Holsteen Jessen.
Se Kontaktpersoner